Indy 5? – Producer og Shia siger “Ja”…

Det er måske i virkeligheden gammelt nyt, men som Indy-fan må jeg også lige bringe en kommentar. Empire Online bragte d. 18 juni nyheden om at Frank Marshall (producer) bekræftede at en efterfølger til “Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull” er i post-production – det vil sige at de stadig taler om ideer til et manuskript.

Tidligere samme uge udtalte Bøffen (Shia LeBeouf – aka Mutt Williams) at “Steven [Spielberg] just said that he cracked the story on it, and I think they’re gearing it up” (Empire Online).

Som jeg tidligere har omtalt her på bloggen har både George Lucas og Steven Spielberg udtalt at en femte film ikke var umulig. Rygterne vil vide at der i 1980′erne faktisk var planlagt fem-seks film, hvilket efterlader os med mindst én manglende film. Harrison Ford har også udtrykt velvilje omkring en femte film – så længe det ikke bliver en animeret film.

Ja, så er der jo bare tilbage at vente. Jeg håber, jeg håber, jeg håber….

Tour de Morale!?

På billedet ses den første vinder af Tour de France, Maurice Garin, der vandt det plagede løb tilbage i 1903. Om ikke så længe er det tid igen. I den anledning synes jeg lige jeg ville dele en lille fun-fact.

I 1904 afholdte man Tour de France for anden gang. Allerde dengang var løbet omgærdet af skandaler og snyd. Ryttere tog toget i setdet for at cykle, der blev skudt med skarpt imod publikummer der angreb rytterne og utilfredse tilskurer fyldte vejene med glasskår og søm.

Som en trumf endte løbet med at man diskvalificerede 28 ryttere (inklusiv hele top fire). Hvorfor? Det vides ikke præcist og sagsakterne forsvandt under anden verdenskrig. Sikkert er det dog at samtlige diskvalifikationer skete på baggrund af vidneudsagn.

Med den historie i baghovedet og løbets nuværende tilstand taget i betragtning er det, efter min mening, lidt sjovt at løbsdirektøren i 1904 udtalte at: “Vi må igang med den store moralske opgave at rydde op i cykelsporten, og det er noget, som kun Tour de France kan gøre” – og de har ryddet op lige siden…

Tube-treasure….

Fandt lige den her på youtube:

Priceless!

Antihelte og bjørnetjenester…

Det lader til at det fantastiske ord “antihelt” er endt i samme fold som f.eks. “bjørnetjenester”. Ikke mindre en to gange i løbet af de sidste 48 timer har jeg hørt ordet “antihelt” brugt til at beskrive en ond person – en skurk. Man mener at hovedperson X ikke er en helt (faktisk er han skurk) og han må derfor være en antihelt. Nej! Det er ikke rigtigt.

“En antihelt er en vigtig person i en fortælling, for det meste hovedpersonen, som mangler de traditionelle egenskaber som en “helt” har (mod, styrke osv.). Eller også gør han… brug af uheroiske metoder for at få opfyldt sit ønske.” – Wikipedia

Mon det ender med at alle de fantasitske ord går hen og får en dobbeltbetydning!? Jeg håber ikke jeg er her hvis/når det sker. Det bliver da fuldstædigt umuligt at forstå hinanden.

Tankados Kode

I skyen af Dan Brown genudgivelser kom også Tankados Kode, eller Digital Fortress som den hed på originalsproget. Tag et hemmeligt regeringsagentur, et par specialister, en professor og en forelskelse der er så fantastisk som kun få vil opleve. Hvad har man så? Man har en helt typisk Dan Brown roman.

Susan Fletcher arbejder for det superhemmelige NSA og arbejder med computersikkerhed. En almindelig lørdag bliver hun pludseligt kaldt på arbejde – krise. Nogen har fremstillet en sikkerhedskryptering der har sat NSA’s kodebrydende supercomputer i stå. Tingene tager hurtigt fart og med et er Susan Fletcher dybt involveret i en sag der involverer løgn, bedrag, mord, computere og hendes kæreste.

Har man læst én bog af Dan Brown, har må læst dem alle. Stilen er fuldstændig som i Da Vinci Mysteriet og Engle og Dæmoner. Imidlertid drejer mystikken sig denne gang om noget  mere jordnært end i de to førnævnte romaner. Ikke desto mindre er det lige før at plotopbygningen er helt den samme.

Dan Brown er kodeglad og det lyser igennem i hele bogen. Der går ikke en side uden der er en eller anden kode eller gåde der skal brydes. Til tider er de så åbenlyse at det gør ondt. Når de ikke er åbenlyse, er det fordi forfatteren har tilbageholdt informationer for læseren. Der er derfor også en del lead-and-decieve som kaster læseren på vildspor blot for, at onkel Danny kan komme og tage læseren i hånden, og med pegepind og tavle, forklarer hvad det hele drejer sig om.

Det er spændende, men så heller ikke mere end det. Tankados kode er ligesom enhver god sommer-action-blockbuster-must-see – hurtig på aftrækkeren, spændende og enormt forudsigelig.

PAS PÅ!! – Airasia trækker penge fra din konto!!

Ja, de ser meget søde og venlige ud. Imidlertid er de nogle lumske og storsnydende forretningsmænd. Sådan en udtalelse kræver velsagtens en forklaring.

I dag var jeg nede i byen for at købe en gave til min kæreste. Jeg satte mig DAN/VISA kort i automaten og fik beskeden “afvist” tilbage. Jeg prøvede igen, men med samme resultat. Efter, på anden vis, at have ordnet betalingen, marcherede jeg op i banken for at finde ud af hvad der var i vejen.

Inden jeg gik ind prøvede jeg lige kortet i automaten udenfor banken. Bingo. Kortet virkede. Jeg fik et print af de seneste posteringer. Jeg var glad og vendte mig om for at gå hjem. Da indfangede en usædvanlig stor postering. Nogen havde trukket 136,14 US$ fra min konto. Hva’ var nu det?

Urolig gik jeg ind i banken. Trak et nummer. Ventede i to minutter der føltes som to år. Mit nummer poppede op på skærmen. Jeg gik hen til ekspedient-Line og forklarede situationen. Hun gik igang med et mindre stykke detektivarbejde. “Øjeblik” sagde hun og forsvandt i i havet af matterede glasvægge og justerbare skriveborde. Jeg ventede nok i fem minutter, men min tidsfornemmelse var den samme som før.

Ekspedient-Line kom tilbage. Det er et asiatisk flyselskab der har trukket pengene for flybilletter. Jeg forklarede hende at jeg ikke havde været ude at flye i ti år, at jeg aldrig i hele mit liv havde bestilt flybilletter og at jeg ikke kendte noget til et asiatisk flyselskab. Ekspedient-Line var vældigt sød og forstående. “Vi kan lave en indsigelse” sagde hun. Det er åbenbart en eller anden sikkerhedsventil til sådanne tilfælde.

Efter at have fået spærret kortet og indleveret indsigelsen gik jeg hjem. Jeg ved ikke hvad der er sket for Airasia, men jeg har aldrig nogensinde opgivet mine kortoplysninger til dem. Jeg handler naturligvis på nettet, men altid kun i legitime forretninger som har deres formularer i orden.

Hvis alt går vel har jeg mine penge igen i løbet af et par uger. Men jeg kan da ikke lade være med at være blevet en smule mere utryk ved internettet og ved min banks sikkerhed.

Indiana Jones and the Secret of the Sphinx

I tolvte og sidste bind af serien om Indiana Jones, møder vi vores ubarberede helt midt i udforskningen af en kinesisk kejser-grav. Historien tager dog hurtigt en række drejninger, og med et er vi midt i jagten på den sagnomspundne omega-bog. En bog der, efter sigende, indeholder alle menneskers navne og deres livshistorier. Men kan man finde noget fra en myte? Og hvad gør man egentlig når den japanske hær er i hælene på én?

Max McCoy har fundet sin stil. Formen og stilen er velkendt og, desværre, en smule kedelig. Historiens præmisser er egentlig okay. Endelig er serien vendt tilbage til bibelske artefakter, og vi møder både Arons stav og Omega-bogen. Det er helt klart et forsøg på, at gøre os klar til at se “Raiders of the Lost Ark”.

Imidlertid virker McCoy en smule træt af Indy. Der er mange handlingsspring som ikke bliver forklaret eller udnyttet særligt godt. Flere steder virker det faktisk som om at bogen har være 100-200 sider længere. Det gør historien usammenhængende og, til tider, svær at forstå.

Desværre slutter serien om Indiana Jones ikke lige så stærkt som den startede. Det er langt fra den bedste i serien, men heller ikke den værste. Ikke desto mindre kan man jo glæde sig over at den ender i den samme jungle som franchiset begyndte i, i 1981.

Har man læst de elleve andre bøger i serien, er man selvfølgelig nødt til at læse Indiana Jones and the Secret of the Sphinx. Alligevel skal man nok være fan af franchiset i al almindelighed, førend man kan overskue at komme igennem denne bog.

inFamous – PS3

Er du superhelt eller superskurk? Er du god eller ond? Et spørgsmål der ligger og spøger i ens baghoved. I inFamous har man muligheden for at finde ud af det.

Cole McGrath er en heldig mand. Ihverfald hvis man mener det er lækkert at have superkræfter. Hvis ikke, så er han en uheldig mand der befinder sig på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Noget voldsomt er sket i Empire City. Regeringen har gjort byen til karantæneområde. Ingen kommer ind eller ud. Hvis Cole vil gøre sig nogen forhåbninger om at komme ud af byen, er han nødt til at bruge sine nyvundne superkræfter på at hjælpe FBI agenten Moya, med at finde frem til årsagen bag det store krater der er i et af byens kvarterer. Men hvorfor befandt Cole sig midt i krateret lige efter eksplosionen? Hvorfor kalder folk ham for terrorist? Hvordan redder man en by fra undergang?

Historien i inFamous er virkeligt spændende og godt fortalt. Alle cutscenes er holdt i en helt fantastisk tegneseriestil. Det giver hele spillet en pudsig (men yderst vellykket) stemning der ligger sig imellem den stemning der er i de to nye Batman-film og The Village. Det er svært at forklarer.

Grafikken er god til fantastisk. Den understøtter den pudsige stemning og historien godt. Musikken er utrolig – anderledes, men virkeligt stemningsfuld og passende.

Gameplayet er generelt godt, men har sine fejl ind imellem. Coles måde at komme rundt i byen på består af en blanding af free-running og parkour. Det kører stort set flydende, men ind imellem er der lidt problemer med at afstandsbedømme. Cole griber heller ikke altid fat i det, man gerne vil have ham til at gribe fat i. Men når man har fået de første opgraderinger til sine superkræfter er alt tilgivet. Infamous har visse rollespilselementer. På den måde er man i stand til at veksle XP for forbedrede superkræfter. Det er ikke vanvittigt nytænkende, men det fungerer.

Alt i alt er inFamous helt fantastisk. Hvis man hare vil have et hurtigt superheltefix eller fordybe sig i en interessant og spændende historie, er inFamous helt fantastisk. Hvis bare Sucker Punch (produktionsselskabet bag spillet) beskæftigede sig med kendte superhelte som Superman, Spiderman eller min ynglingshelt Batman, ville superheltefans ikke kunne få armene ned. InFamous er alt det som andre superheltespil ikke er – og så kan man oven i købet selv vælge om man vil være skurk eller helt.

JEG vil også være konge!!

Ja, jeg synes ligesom det er på tide, at jeg også bliver ligestillet med kongehuset – det synes mine venner også!

Mit ønske udspringer selvfølgelig af, at vores alle sammens PRINS Henrik har taget sin debat om ligestilling i kongehuset op igen. Manden insisterer simpelthen på at blive kaldt konge, og hans venner giver ham ret. Hvis han kan, så kan jeg også. Jeg er godtnok ikke gift med nogen dronning, men da kongetitler åbenbart kan gives selvom man ikke er berettiget til det, ser jeg ikke det store problem.

Og nej, man kan ikke gifte sig til kongetitlen! Det er et historisk fakta! Jeg tror at vores gode dronning skal få styr på sin mand, inden han for alvor gør skade på kongehusets omdømme. Jeg så i TV-avisen at kongehusets popularitet var dalet med femten procent i løbet af de sidste syv år. Det tror jeg lige PRINS Henrik skal tage med i sine beregninger inden han begynder at afkræve sig titler!

Men så hørte man lige, at der var et flertal i folketinget der gik ind for at give ham titlen – hva’ er nu det for noget. Skal man bare lave lobby-arbejde i syv år, og så får man sig en titel?? Derudover er det hylende grinagtigt at PRINSENS venner udtaler at PRINSEN “Selvfølgelig skal være konge”. Det er jo det venner skal! Venner skal sige ting som ”ja, det er overhovedet ikke din skyld” og det er lige præcis hvad prinsens venner gør. Mon ikke det også har en indflydelse at vennerne, hvis titlen bliver tildelt den forarmede PRINS, kommer til at gnide albuer med en konge istedet for en PRINS.

I stedet for kun at udnævne PRINS Henrik til konge synes jeg, at vi alle sammen skulle ligestilles med kongehuset. Så kan vi alle sammen kalde os konger og dronninger, og så er der ikke nogen (heller ikke PRINS Henrik) der ville være ikke-ligestillet… Eller?

Man gør vel hvad man kan…

Ja, det er vel ikke nogen hemmelighed at der er Karneval i Aalborg. Og jeg deltog selvfølgelig. Imidlertid “på den anden siden af hegnet” – dvs. som frivillig i ‘værnet (hjemmerværet forstås).

Og jo, jeg gjorde skam en forskel! Se bare her: “Lidt førstehjælp blev det også til, en kvinde med en rød sko ønskede lidt hjælp, det viste sig hurtigt at den røde sko var fuld af blod, Jakob Emiliusen, nyt medlem, hjalp hende hurtigt ud af folkemængden og fandt en forbinding frem, en hurtig indsats og hendes veninder blev fundet…” (Fra hjv.dk).

Jep jep – en heltemodig indsats hvis jeg selv skal sige det – he he. Men helt ærligt har jeg aldrig set så meget blod. Faktisk ville jeg i første omgang bare have sendt damen op til vores bil, men da hun trådte ned på foden, sprang en blodstråle på en halv meter i vejret – selvsagt fandt jeg hurtigt en enkeltmandsforbinding frem.