Min politiindsats i Aalborg omegn i de sidste 24 timer.

I løbet af de sidste fireogtyve timer har jeg været med til at:

Pågribe et stk. farlig voldtægtsforbryder – og trøstet den forurettede.

Standse et værthusslagssmål mellem en lokal og en udefrakommende, som sloges over en regning.

Passet mistænkelige mænd op på Nørre Uttrup torv.

Standse en narkotikahandel og anholdt fire pushere.

Pågribe en farlig voldsforbryder der forsøgte, at skaffe sig af med et ulovligt skydevåben.

Standse og hjælpe ved et mindre færdselsuheld mellem to biler – tre tilskadekommende.

Anholde en farlig bombeterrorist – der deværre nåede at sprænge sig selv i luften (ingen tilskadekommende)

Standse en spritbilist og anholde ham.

Finde en stjålet bil.

Faktisk har jeg bare deltaget i Hjemmeværnets øvelse “Sort Efterår” – en fantastisk og veltilrettelagt øvelse i og omkring Nørresundby. 24 timer der var meget mere sindsoprivende end det fis som Jack Bauer kunne bedrive.

Batman: Arkham Asylum

Så kom det! Batmanspillet, som ikke var et LEGO-spil og som faktisk var rigtig, rigtig godt! Batman har fanget Jokeren. Som det er naturligt følger Batman, Jokeren til Arkham Asylum (Gothams forvaringsanstalt) for at få ham buret inde. Men noget går galt. Noget går helt galt. Jokeren slipper fri, og Batman ser sig pludseligt omringet og afskåret fra omverden. Herefter følger en meget klassisk (i Batman-sammenhæng) forfølgelseshistorie. En historie der imidlertid er så veludført og grafisk imponerende, at den er i en klasse for sig.

Gameplayet er som man kunne forvente sig. I tredjeperson styrer man Batman rundt i Arkhams labyrintiske gange. Der er lige dele snigen og direkte nævekamp. En enkelt puzzle bliver det da til hist og her, men ikke noget der er ret svært. Gradvist bliver Batman mere og mere kraftfuld og man begynder, at få adgang til alle de kendte værktøjer som f.eks. “the batarang”. 

Udover singelplayer-delen er der også en challange-del. Denne del er stillet op som en mere almindelig konurrence. Det gælder om at score flest mulige point, enten ved at banke en flok bøller mere eller mindre fejlfrit, eller ved at snige sig rundt og lave forskellige trademark “takedowns”. Det er faktisk ret underholdende, men bliver en smule trivielt i det lange løb.

Grafisk og lydmæssigt er Batman: Arkham Asylum i en klasse for sig. Grafikken er flot og meget detaljeret. Enkelte steder er der løsninger som ikke holder, men alt i alt er det ret godt. Lydsiden er der hvor Arkham Asylum har sin absulotte force. Musikken er fantastisk og lydeffekterne er gode. Derudover er stemmeskuespillet top-dollar. Store navne som blandt andet Mark Hamil låner deres stemmer til spillet. De er velspillede og meget gennemførte.

Til slut vil jeg lige nævne stemningen i spillet. Det er en pudsig blanding af horror og action. Selvom nogen ikke umiddelbart ville forbinde Batman med horror, passer det ham rigtig godt i dette spil. Det er i den grad uhyggen, det overraskende og det psykotiske der er lagt vægt på, og det er gjort på en måde så man til tider er i tvivl om hvem det er, der er sindssyg – Jokeren, Batman eller… Dig?   

Jeg kan naturligvis kun anbefale spillet. Især til Batman- og Superheltefans er det et must, men der er ikke nogen der må lade sig snyde for denne stemningsfulde lækkerbisken.

Et forslag midt i en “Christian-Bale-tid”…

Jeg har tidligere anmeldt Frank Millers mesterværk “Nattens Ridder Vender Tilbage”. Jeg er netop begyndt at genlæse den med den største fryd. Den er stadig den bedste og mest interessante Batman-fortælling overhovedet.

Da tegneserien stort set er en film i sin egen ret, har jeg flere gange tænkt på at den må blive filmatiseret på et eller andet tidspunkt. Senest så vi Allan Moore’s “Watchmen” som var, må jeg sige, ganske vellykket.

I den forbindelse gør man sig jo nogle tanker om skuespillere. Hvem skulle spille den kappeklædte selvtægter? Sagen er jo den at Frank Miller’s Batman i “Nattens Ridder” er gammel – mellem 50 og 60. Det kan Christian Bale, trods alt, ikke gå for. Desuden er han alt for glat i ansigtet til at ligne en hærget, ældre selvtægter.

Nej, Russell Crowe er et rigtigt godt bud. Han er godtnok kun 45, men alligevel. Jeg tror Crowe har noget af “trykkede sind” som der skal til for at spille den ældre Batman. Batman i “Nattens Ridder Vender Tilbage” er afdanket, ond, nederdrægtig, idetitetesforvirret og sidenhed aldeles afklaret. Jeg mener, at have set alle de kvaliteter ved Crowe.

Som Frank Miller også selv har påpeget, så er “Nattens Ridder Vender Tilbage” en selvstændig Batman-historie. Den skal derfor ikke ses som et led i den kæde som bliver dannet af alle de nuværende og kommende film, tegneserier, bøger mv. Derfor kunne man godt indspillet filmen sideløbnede med Christian Bale’s Batman. Måske skulle man endog overveje at låne instruktøren Christopher Nolan. Han har i hert fald fanget noget af ideen.

En ting er sikkert. Hvis man en dag filmatiserer “Nattens Ridder Vender Tilbage”, så må (SKAL) man holde sig til tegneserien billede for billede – evt. lave en trilogi eller en quadrologi.

Ryder Windham: Indiana Jones and the Pyramid of the Sorcerer

I kølvandet på den nyeste film i serien om Indiana Jones, påbegyndte LucasBooks Ltd. at udgive en bogserie der skal belyse de år der er gået fra den tredje (Indiana Jones and the Last Crusade) til den fjerde film (Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull).

Det første bind i denne serie er “Indiana Jones and the Pyramid of the Sorcerer”. Bogen starter i 1941. Vi møder Dr. Jones ved en udgravning i junglen, der lader til at være helt almindeligt. Imidlertid er udgravningen truet af den sydamerikanske borgerkrig. Der går da også kun ganske få sider inden Dr. Jones må flygte. Efter flugten bliver han kontaktet af det amerikanske militær der ønsker hans hjælp. Nazisterne er endnu engang i færd med at finde et sagnomspundenet artefakt, nemlig “The hall of records” – et “arkiv” over alt der er sket og alt der kommer til at ske. Det er selvsagt et problem og Indy indvilliger i at hjælpe militæret.

Man har forsøgt at rette læseoplevelsen mod et ungt publikum. Det betyder at bogen er kort (kun 138 sider) og har meget lidt tekst på siderne. Det gør at bogen er letlæst og meget tempofyldt. Tempoet opstår imidlertid på en billig baggrund. Det er ikke den hæsbælsende action der driver historien fremad, men det faktum at historien ikke er ret lang.

Historien minder også meget om noget vi har set før (hvis man har set filmene eller læst andre bøger med Indiana Jones). Det er lidt trivielt. Imidlertid er der en hel række klassiske scener som fungerer enormt godt – især når man har set filmene.

Jeg kan anbefale bogen til de lidt yngre læsere og til Indyfans generelt. Der er action fra side ét, og den holder ikke op førend historien er færdig.

Ny billedblog….

Det er mig en udsøgt fornøjelse af være den første til, at præsentere en absolut ny blog. Powersnaps er et blogtiltag der skal fremme blogindehaverens fantastiske billedkunst.

Billederne er er humoristiske photoshopmanipulationer som låner ideer fra ny-kulturelle artefakter som Nik & Jay, Jakabov. Det er sjovt og til tider meget sort.

Er det originalt og nytænkende? Tja, jeg har i al fald ikke set billederne før. Imidlertid har blogindehaveren (den sky Don Miguel) valgt at kopiere denne hyggekrogs layout – det er forkasteligt, men forudsigeligt.

Da jeg er udstyret med fantastisk smag og stil (host host), er det naturligt at en nystartet blog låner fra min hyggekrog. Eller også er det fordi layoutet er et af de 200 standart-layouts som ligger i wordpresses arkiver – who knows.

Jeg byder ethvert underholdende indslag velkommen og siger: “tillykke”, til den stolte ejer!

Noget cool og noget pudsigt!!

Tidligere i mit liv har jeg hørt en meget disco’et udgave af det kendte tema fra Starwars-filmene.  I den sammenhæng har jeg  fundet frem til noget mærkeligt og meget pudsigt. Det uforglemmelige tema fra Indiana Jones filmene har åbenbart fået samme behandling. Her er to af de mere “vellykkede”:

Jeg lever!

Det er ved at være længe siden jeg har passet min blog. Der har været en del at se til. Blandet andet er mit stuidie startet igen, og det betyder at der er en del læsning der skal klares. Der har dog også været tid til fornøjelser. Blandt andet har jeg været til den helt fantastiske “Danish Adventure Weekend – part II”. En dejligt arrangement for, af og med Indiana Jones fans – dejlige mennesker og en dejlig location ved Fårevejle.

Som ved ethvert godt arrangement var der konkurrencer. Konkurrencer hvor man kan vinde noget. De der kender mig ved, at jeg bliver utroligt …. hmm…. engageret, når man kan vinde noget. Hvis der er noget man kan vinde, så vil jeg gerne vinde det. Jeg vandt noget! En helt fantastisk Indiana Jones action-figur (se billedet). Ja, sådan kan man jo være så heldig.

Nå, men ellers er alt vel. Hyggekrogens ejer er i live, selvom hyggekrogen ligger stille i øjeblikket.

Flagfootball ??

Når folk spørger om hvad jeg laver, kan jeg finde på at svare mange forskellige ting. Ofte siger jeg at jeg spiller flagfootball. Herefter opstår der altid en fornøjelig spørgerunde. Den centrale tema bliver hurtigt “hvad er dog det” og “det forstår jeg ikke”. Næh, men det er heller ikke lige sådan at forklarer.

Politikken har imidlertid stykket en video sammen som forklarer tingenes sammenhæng. Se den her. I bund og grund skal man tæke sig amerikansk fodbold UDEN al volden og alt udstyret, fem mand på hvert hold og et plasticbælte med plasticflag til afrivning. Så har man flagfootball. Se vidoen, den forklarer det meste.

Og hvorfor så først en afklaring nu? Til dels fordi jeg ikke er blevet opmærksom på videoen før nu, del fordi det danske landshold (som også omtales i videoen) netop har vundet guld i årets EM i flagfootball – lidt af en bedrift. Læs mere om den spændende finale her. Tillykke til Danmark med et flot resultat – vi kan alle sammen være stolte.

Hyggekrogen slår alle rekorder…

Dagen i går var festlig på flere måder. Udover at jeg fik mine penge tilbage fra FONA, så satte Hyggekrogen også et par rekorder. Den første rekord fremgår af billedet. I går slog Hyggekrogen sin besøgsrekord med hele 40 klik. Det er faktisk en hel del. Jeg takker og bukker.

Den anden rekord er (som sådan) et resultat af den første. Ikke mindre end 1.327 personer er kommet forbi Hyggekrogen i den forgangende måned. Det er ca. 100 flere end den bedst måned indtil nu. Endnu engang takker jeg

Emiliussen: 1 – FONA: 0 !!

Så skete det. Efter næsten syv ugers ventetid har FONA endelig overgivet sig. I dag modtog jeg en mail hvor de tilbød at lade handle gå tilbage. Jeg kunne derfor gå ned i FONA på Nytorv i Aalborg og få mine kr. 6999,- tilbage. Til min overraskelse var det “Sure-Souschef” fra et tidligere besøg i FONA der måtte tage sig af sagen. Jeg kunne næsten ikke skjule min fryd.

Ja, så er jeg da blevet løst fra FONA i denne henseende. Nu skal der bare lige gå et par år, så er alle forsikringer og reklamationsrettigheder på alle de andre FONA-produkter udløbet – mit fjernsyn har fem års forsikring (som vi fik gratis) og min PS3 er også forsikret i et par år endnu. Yes, I must admit I have been a fool. Sorry.

Jeg vil gerne sige tak til alle dem der har fulgt med i sagen. Tak for alle de sympatierklæringer jeg har fået. Tak for alle de trøstende ord. Tak for det hele.

Slutteligt vil jeg bare forsikre om at jeg IKKE giver op i min kamp mod FONA. FONA er fortsat ærkeskurken i min private superheltehistorie. Husk derfor at melde Jer ind i “Forbrugere mod FONA” på facebook.

Tak.