Heiberg – "Poetiske Skrifter" – 1862

Her er min samlings hidtil største klenodie. Jeg fandt disse seks bind af J. L. Heiberg “Poetiske Skrifter” i førsteudgave fra 1862, i en godt gemt genbrugsforretning Aalborg. Efter kort overvejelese købte jeg dem – dog uden helt at vide hvad de var og om de var noget værd. Det viste sig dog hurtigt at jeg havde gjort, om ikke et kup, så i al fald en god forretning – jeg skal ikke trætte med overskud og priser da jeg er bibliofil og ikke købmand.
Bøgerne har desværre lidt skønhedsfejl – bind seks er værst, som det ses.
Jeg kontaktede en antikvar i Fredriksberg via e-mail for at få mere at vide om disse bind. Han kunne fortælle at det var den såkaldte “almindelige” udgave, som er rimeligt gængs – der findes åbenbart en “særudgave”, som selvfølgelig er en hel del mere værd. Alligevel er jeg nu rimeligt gald for dem, og de klæder da min reol flot.

4 svar til “Heiberg – "Poetiske Skrifter" – 1862”

  1. “…en godt gemt genbrugsforretning Aalborg”?

    Domina på Vesterbro? Eller gusten genbrug over for Læsehesten?
    Ud med sproget!

  2. Emiliussen Siger:

    Faktisk var det i så lødig en forretning som Kirkens Korshær. Den ligger i Lille Kongensgade, nede bag burger king…

  3. nååå ja – der ligger også en lille sober eksotisk forretning i samme gade, hvor vi engang plejede at købe vores halal-gelé budding. Udsøgt med sugerør.

  4. Emiliussen Siger:

    Nåå, den, ja den hedder noget i retning af “vind en million mens du køber ind”… Jeg tror mest en dels at det er en spillehal for tiden, men jeg kan se at de også sælger vandpiber og andet stads…

Det er ikke muligt at kommentere.