De Glemtes Krydstogt – Enki Bilal
Jeg er klar over at min hyggekrog er ved at udvikle sig til et tegneseriehjørne, men ikke desto minde bringer jeg her endnu et fund. Som før nævnt er jeg stor Bilal fan, og det lykkedes mig at finde en tidlig Bilal-tegneserie i Læsehesten forleden dag.
Et meget fint eksemplar, som er præget af en yngre Bilal. Hans streg er knapt så kraftig og svulmende som den er i dag, men den har stadig sit særlige Bilal – præg. Det vil sige personernes meget skarpe næster, de høje kindben og de enorme næser – noget der får det hele til at virke meget østeuropæisk.
Derudover kommer der altid nogle fantastisk bizarre fortællinger ud af det når Bilal og Christin slår pjalterne sammen. Derfor er det et absolut must-read, som ligger i min bunke af samme navn.
