"Cirklens Ende" – den norske Indiana Jones?

Nej, hovedpersonen i Tom Egelands roman “Cirklens Ende” er ikke nogen “Indy” – derimod er han albino og arkæolog ved navn “Bjørn”. Bjørn og hans team af arkæologer finder, under ledelse af den mistænkelige (men meget kendte) professor Llyleworth, et skrin – og snart går den , knapt så vilde, men eftertænksomme jagt. Det viser sig hurtigt at skrinet indeholder oplysninger der kan ændre verdenshistorien.I romanen præsenteres vi for flere forskellige bud hvad skrinet indeholder. Uden at røbe for meget kan jeg oplyse om at områder som astro-arkæologi, egyptologi, teologi mm. ikke går fri at denne fortælling.

Hvad der er værd at bemærke er at “Cirklens Ende” er præ-Da Vinci Mysteriet, hvilket gør at man ikke kan feje den af som et plagiat. Ikke desto mindre er der mange sammenfald mellem de to bøger, hvilket forfatteren da heller ikke lægger skjul på. Han dedikerer faktisk så meget som 30-40 sider af romanen til at forklarer det faktum at han altså kom først, og at han er fantastisk dygtig, og han altså kom først – æhh bæhh busse. Dermed også sagt at bogen (selvfølgelig) drejer sig om Jesus og hans død7ikke-død mv.

Når alt det er sagt skal det siges at Tom Egeland er en gedign fortæller. Hans stil er meget laid-back (især hvis man søger at sammenligne den med “Da Vinci mysteriet”. Han formår at stable en fortælling på benene som er, om ikke medrivende, så i al fald godt gammeldags spændende.

Bogen er en læsning værd, ISÆR fordi der går forud for Dan Brown, og alt det gøgl.