3:10 to Yuma

I går var jeg i biografen – valget stod imellem “Drageløberen” og “3:10 to Yuma” – og da jeg er mere til Christian Bale og Russel Crowe, end til drager, så faldt valget naturligt nok på den sidste….Hvad gør man når man er en forarmet, forgældet og forkrøblet bonde, med to børn og en kone “to die for”. Jo, man tager såmænd jobbet som eskorte for en farlig forbryder. Et job der naturligvis betaler så godt at man kan holde tvangsauktion og “Mr. Hollander” længe nok til at få høsten hjem. Der er med andre ord lagt op til en klassisk “road-movie” set fra hesteryg

De to hovedrolleindehaveres præstationer er ganske upåklagelige – om end en kende type-castet. De andre skuespillere levere solide, men jævne præstationer. Historien er for så vidt god, og med tiltrækeligt med “twists” og “turns” til at holde den gående i de to timer den varer.

Der er ikke tale om nogen nyklassiker med “3:10 to Yuma”, men om god underholdning og revolver-pædagogik. Vi lærer for 117ende gang at skydevåben kan løse alle problemer. Blandt andet lærer vi, indenfor filmens første kvarter, at skydevåben kan bruges til at: aflive kvæg, drive kvæg, skyde andre, forsvarer sig, gemme, åbne kasser, være overbevisende etc.

Filmen mangler ikke noget hvis man går i biffen for at se en western. Går man derimod i biografen for at se noget socio-realistisk og vedkommende, så skulle man nok vælge “Flammen og Citronen” eller måske endda “Drageløberen”.