29. April 2008 – en hellig dag!

Nej, det er ikke en stavefejl! Der skulle ikke stå helligdag! Nej, den 29. April er en hellig dag – hellig som i “jeg har “helle” på legehuset”. Og hvorfor så det? Jo, det skal jeg sige dig. Årets mest ventede PS3 spil udkommer – Grand Theft Auto IV (GTA IV). Endelig er det en realitet! Hvad gamere verden over har ventet på siden oktober/november (den første releasedate var i de måneder) er nu virkelighed – på tirsdag (?) sker det – HURRA.

Det kan måske virke uforståligt at et spil kan vække så stort postyr, men når man ved hvad det kommer fra (og det gør jeg) så er der ikke noget at sige til det. Rockstar Games revolutionerede pcspillene med GTA I (skriver ét), hvor de lancerede deres såkaldte “sandbox/roam-free” gameplay. I bund og grund betyder det at man”kan gøre hvad man vil”. Og jo, man kunne gøre hvad man vil. GTA I opfulgtes af GTA London, der bare var en udvidelsespakke til den første. Derefter kom GTA 2 (læg mærke til to-tallet, det var sidste gang vi så arabiske tal i en GTA titel. Grafikken var lysår foran etteren, men gamplayet var det samme.

Så kom Playstation 2!! Indtil GTA III udkom havde PS2′eren bare været “et godt system”, men GTA III revolutionerede (jep, endnu en revolition) PS2-spillene. Med et var GTA løftet op i 3D land. I stedet for at se verden lodret fra oven, var der nu tale om en tredjepersons spil. Gameplayet var, i bund og grund, det samme, men nu var det i 3D!! Efter GTA III, kom GTA Vice CIty. Vice City var et “rushjob”, der var nogle få nye tiltag, men der var ikke tale om nogen revolution ligesom GTA III. Så oprandt dagen hvor mesterværket GTA San Andreas udkom! Her var et spil med rå mængder af ideet og potentiale. Verdnen man bevægede sig i var nærmest uendeligt stor – ca. 60 timers spilletid, og så var alt ikke gjort endnu!

Det er måske svært at forstå på tekst, men GTA-serien er en sjældenhed. Det er en af de serier der bare bliver bedre og bedre for hver sæson. Hvad der kan understrege hvor godt spillet er, er det faktum at GTA III, GTA Vice City og GTA San Andreas, tilsammen har solgt et sted mellem 50 og 60 millioner kopier! Det betyder at alle mennsker i Danmark skulle købe 10 kopier hver – wow!!

GTA IV udkommer som sgt på tirsdag – alle almeldelser har været fantastiske, hjemmesiden gametrailers.com har lavet en times special om spillet og det er ikke engang udkommet endnu. Diverse sider laver nedtællinger og Rockstar Games, ja, de holder helt og aldeles mund – de siger ikke andet end at det udkommer på tirsdag – oh man, it’s such a long time…

6 svar til “29. April 2008 – en hellig dag!”

  1. Jeanette Siger:

    Jeg kan kun opfordre dig til at lægge billet ind på at blive spilanmelder – fx. på Playstadium.dk – du ville matche gruppen rigtig godt. :-) Jeg hører fra knægt, der har haft countdown jeg ved ikke hvor længe – at det allerede kan downloades… MEN siger han – sådan svigter man ikke kongespillet!! God fornøjelse – der er nok nogle blå tirsdage rundt omkring…..

  2. emiliussen Siger:

    He, jeg takker…. Og “knægt” har ret, man svigter ikke kongespillet – man overvejer det ikke engang!

  3. Jeanette Siger:

    Bøh – dér bag controlleren! :-)
    Vil lige indskyde at knægt vandt “special edition udgave” I BB – da han stod klar til midnat. De trak lod blandt alle dem var med i konkurrencen op til launch af spillet (en papkassefuld af løsninger) – og vinderen var: “KNÆGTEN”.
    Han fik taske – safetybox – bog – cd – plakat og selvfølgelig spillet :-)
    Kan nok liiiige være at han lige havde det skæve smil på der!
    Men det er vist et ok spil – har ikke set ham siden. Tænker – ret smart at udgive oveni læseferien… Hm…

  4. emiliussen Siger:

    Heldige fyr – så fanatisk er jeg dog ikke… Jeg fik den ganske almindelige udgave med posten… Men ja, de er et helt fantastisk spil, de har virkeligt formået at udnytte maskinens kapacitet…

  5. Jeanette Siger:

    Hvad ydermere spas er: ingen tør rigtig anmelde spil på gamersite.
    Knægt har fået ordren – selvom han ikke engang har fået spillet for anmeldelsen – spændt på at læse. Såvidt jeg – diskret som jeg jo er – har spurgt mig frem til: 9 out of 10.

  6. emiliussen Siger:

    Ja det er nok der omkring – men der er da flere engelske gamer-sites der har givet sig i kast med en anmeldelse….

Det er ikke muligt at kommentere.