Eventyrets mand, den utrolige Indiana Jones…

En god ven gjorde mig opmærksom på, at der i midten af firserne udkom en række Indiana Jones tegneserier på dansk. Selvsamme ven fandt og forærede mig ikke mindre end tre numre af selvsamme serie (hhv. nr. 2, 3 og 9) - tak.

Nu har jeg så læst dem, og ihh, hvor er jeg blevet overrasket. Overrasket over at tegninger og farvelægning kan være så dårlig. Overrasket over at en historie fortalt på 46 fuldt illustrerede sider, trods alt kan være spændende en søndag aften. Der er helt klart tale om en gang firser-venstrehåndsarbejde.

Enkelte steder er der tegninger som er decideret ufærdige (Indy mangler pludselig sin pistol, selvom hans hånd helt tydeligt holder om den), og andre gange er der tale om forkert farvelægning (på nogle sider er menneskerne helt grønne i hovedet – nej, ikke søsyge). Historierne lader til at blive bedre og bedre. I blad nummer to virker historierne korte og ligegyldige i forhold til hvor meget Indy udretter i filmene. Men allerede i nummer tre, er der tale om en klar forbedring. Hele bladet er i denne omgang (og i nummer ni) afsat til een fortælling om vores uheldige arkæolog. Det giver historien lidt mere gods, og lidt mere baggrund. Men alt i alt er der faktisk bare tale om en omskrivning af den første Indy film – ny artefakt og ny pige, men flere nazister.

Jeg kan naturligvis kun tale for de tre numre jeg har. Finder jeg flere, skal jeg nok rapportere om dem, men jeg aner, at sagen er den samme.

Jeg kan ikke helt beslutte mig til om jeg kan lide de tre blade. Jeg tror måske der er tale om en situation hvor man kan “elske eller hade”, men hvor jeg alligevel planter mig solidt mellem de to. Det er ikke de bedste Indy-fortællinger jeg har mødt. En ting er dog sikkert, de skal ind i reolen, og ikke ned i skraldespanden.