Batman: Dark Knight

“Batman: Dark Knight” tager sin begyndelse ét år efter begivenhederne i “Batman Begins”. En ny statsanklager (Harvey Dent) er kommet til, og Batman er mere en almindeligt frygtet blandt byens forbrydere. De såkaldte “copycats” er dog også begyndt at optræde i Batman-kostume, under påskud af at ville hjælpe Batman.

Det er noget af en stjernespækket affærer. Gary Oldman, Michael Cain, Christian Bale og Heath Ledger er bare nogle af de skuespillere man finder på rollelisten. Den nu afdøde Heath Ledger gør det fænomenalt godt som Jokeren. Hvad man i tre sekunder frygter, bliver en “jeg-forsøger-at-være-jack-nicholson” præstation, bliver lynhurtigt til en blændende og yderst overbevisende forestilling. De andre figurer derimod er mere udflydende og knapt så velspillede, men ikke desto mindre gedigne nok.

Historien drejer sig mest en dels om hvorfor, ikke kun Batman, men også de forskellige forbrydere er blevet som de er. Filmen forsøger at forklarer hvorfor senere hændelser kommer til at gå som de gør.

Selvom den ikke er særligt lang – ca. 2,5 timer, så er der flere gange hvor man når at tænke “nu må den da være slut” eller “det var vidst slutningen”. Det er ikke fordi det gør så meget, men der er bare så mange scener som lader som om de er “the last stand”, at man bliver en kende forvirret. Det er dog altid rart når man kan læne sig tilbage og nyde en film i endnu 60 minutter, selvom man troede at den var færdig.

For biografgængere er det ikke nødvendig vis en film man SKAL se. For fans derimod, er det en umanerlig god Batman-film – se den!!