Babel

babel-posterDa jeg satte mig ned for at se “Babel” var jeg ikke helt klar over hvad jeg gik ind til. Det var måske også godt det samme. Havde jeg vidst hvad jeg gik ind til, var jeg nok aldrig gået ind til det.

“Babel” handler om forståelse og misforståelse. At blive misforstået af sine kære, at blive misforstået i et fremmet land, at blive misforstået af autoriteter. Historien strækker sig over tre forskellige lande. Således for vi både historien om den vildfarende japanske teenager i Japan, den mexikanske barnepige i Amerika og det amerikanske ægtepar i Marokko. Alle er de historier der handler om besværet med, at kommunikere på tværs af kulturer. De bliver bundet sammen af et “uheldigt” mordforsøg i den marokkanske ødemark.

Brad Pitt og Cate Blanchett er velbevandrede udi skuespilskunsten. De viser da også begge det ypperste af deres evner i denne film. Brad Pitt beviser, at han kan andet end, at “se godt ud”. Cate Blanchett beviser, at hun har en helt enormt rækkevidde – der er meget langt fra “Irina Spalko” (Indiana Jones 4) og så til hendes rolle i denne film.

Filmen er faktisk ret interressant. Det er tre gode historier, som bliver bundet sammen på en usandsynlig måde. Den giver et godt billede på hvor vidtrækkende konsekvenser dumme “uheld” kan have. Imidlertid bliver den en smule lang og har en del sekvenser, som sagtens kunne være klippet ud, uden det ville have skabt de store problemer.

Er man til smårealistiske dramaer der tager udgangspunkt i problemstillinger af bibelske dimensioner, så er “Babel” helt klart værd at bruge et par timer på.

2 svar til “Babel”

  1. beldenak Siger:

    Jeg havde næsten den samme oplevelse af filmen, da jeg så den for et års tid siden. Udmærket skuespil, udmærkede historier og udmærket tematisering problemerne med at forstå hinanden på tværs af kulturelle barrierer.

    Men jeg oplevede også sammenhængen mellem historierne som lidt konstrueret, og derfor levede filmen ikke helt op til de flotte anmeldelser, som den havde fået.

  2. Hmm… Det havde jeg faktisk ikke overvejet… Tror du har ret!

Det er ikke muligt at kommentere.