1408 – Directors Cut

Så fik jeg også set denne Steven King filmatisering. Det umiddelbare indtryk var “okay, meget King’sk, det kan godt gå hen og blive cool”.

Den semi-succesfulde spøgelsesjæger/forfatter Michael Enslin får et postkort. En advarsel er skrevet på det med snørklet håndskrift: “Gå ikke ind i 1408″. Postkortet kommer fra et hotel i New York. Det viser sig hurtigt, at der er tale om et værelse – et værelse som er forbandet. På trods af flere advarsler beslutter forfatteren sig for, at overnatte i værelset.

I første omgang er der tale om en helt klassisk spøgelseshistorie. Der er ikke skyggen af King. Imidlertid udvikler historien sig på en måde der er meget King’sk. Den klassiske (og ret skræmmende) spøgelseshistorie tager en drejning mod noget mere eventyrligt og underfundigt. Hvad er det for spøgelser der hjemsøger værelset – tidligere beboere eller ens egne skeletter?

Hvis man sætter sig ned for, at være skræmt fra ende til anden så er 1408 ikke filmen. Den første halve times tid er faktisk ok, men så sker der ting og sager som gør det hele meget postmodernistisk – “wierd for the sake of wierd”. Lad derfor være med at fokusere for meget på historien. Fokuser i stedet på Samuel L. Jacksons birolle og John Cusacks udemærkede hovedrolle. De giver en film der ellers havde været almindelig, et skub i den helt rigtige retning.