JEG vil også være konge!!
Ja, jeg synes ligesom det er på tide, at jeg også bliver ligestillet med kongehuset – det synes mine venner også!
Mit ønske udspringer selvfølgelig af, at vores alle sammens PRINS Henrik har taget sin debat om ligestilling i kongehuset op igen. Manden insisterer simpelthen på at blive kaldt konge, og hans venner giver ham ret. Hvis han kan, så kan jeg også. Jeg er godtnok ikke gift med nogen dronning, men da kongetitler åbenbart kan gives selvom man ikke er berettiget til det, ser jeg ikke det store problem.
Og nej, man kan ikke gifte sig til kongetitlen! Det er et historisk fakta! Jeg tror at vores gode dronning skal få styr på sin mand, inden han for alvor gør skade på kongehusets omdømme. Jeg så i TV-avisen at kongehusets popularitet var dalet med femten procent i løbet af de sidste syv år. Det tror jeg lige PRINS Henrik skal tage med i sine beregninger inden han begynder at afkræve sig titler!
Men så hørte man lige, at der var et flertal i folketinget der gik ind for at give ham titlen – hva’ er nu det for noget. Skal man bare lave lobby-arbejde i syv år, og så får man sig en titel?? Derudover er det hylende grinagtigt at PRINSENS venner udtaler at PRINSEN “Selvfølgelig skal være konge”. Det er jo det venner skal! Venner skal sige ting som ”ja, det er overhovedet ikke din skyld” og det er lige præcis hvad prinsens venner gør. Mon ikke det også har en indflydelse at vennerne, hvis titlen bliver tildelt den forarmede PRINS, kommer til at gnide albuer med en konge istedet for en PRINS.
I stedet for kun at udnævne PRINS Henrik til konge synes jeg, at vi alle sammen skulle ligestilles med kongehuset. Så kan vi alle sammen kalde os konger og dronninger, og så er der ikke nogen (heller ikke PRINS Henrik) der ville være ikke-ligestillet… Eller?
juni 12, 2009 at 8:17 am
;D
I øvrigt mener jeg, at vi alle sammen skal være konger…
(Frit efter Cato den Ældre og John Irving)
juni 12, 2009 at 12:38 pm
He he…
juni 13, 2009 at 10:27 am
Men hvis vi nu stemmer om ligestilling i kongehuset…. Man kan jo gifte sig til en Dronningetitel.
Ikke at jeg synes at han overhovedet skal stige i graderne. Synes egentlig bare han skal være dét han er: vinbonde og farfar.
juni 13, 2009 at 2:51 pm
Vi skal alle sammen ligestilles, det er det bedste
juni 14, 2009 at 4:12 pm
Prinsen er vist kommet til at drikke af natpotten.
juni 14, 2009 at 8:51 pm
Og det var nok ikke hans egen!