Indy 5? – Producer og Shia siger “Ja”…

Det er måske i virkeligheden gammelt nyt, men som Indy-fan må jeg også lige bringe en kommentar. Empire Online bragte d. 18 juni nyheden om at Frank Marshall (producer) bekræftede at en efterfølger til “Indiana Jones and the Kingdom of the Crystal Skull” er i post-production – det vil sige at de stadig taler om ideer til et manuskript.
Tidligere samme uge udtalte Bøffen (Shia LeBeouf – aka Mutt Williams) at “Steven [Spielberg] just said that he cracked the story on it, and I think they’re gearing it up” (Empire Online).
Som jeg tidligere har omtalt her på bloggen har både George Lucas og Steven Spielberg udtalt at en femte film ikke var umulig. Rygterne vil vide at der i 1980′erne faktisk var planlagt fem-seks film, hvilket efterlader os med mindst én manglende film. Harrison Ford har også udtrykt velvilje omkring en femte film – så længe det ikke bliver en animeret film.
Ja, så er der jo bare tilbage at vente. Jeg håber, jeg håber, jeg håber….