Kære trafikministerium - et åbent brev!!

Nu har jeg i en årrække fulgt de situationen omkring de såkaldte ”højresvingsulykker”. For et par år siden snakkede jeg med en af mine bekendte om det. Han sagde at han havde et fantastisk forslag, og at han havde haft fat i trafikministeriet pr. telefon. Han var, under denne samtale, blevet lovet at man ville gå videre med ideen. Indtil videre har jeg intet hørt – kun at min bekendte heller ikke havde hørt noget nyt.

 

Imidlertid har jeg hørt om diverse forsøg med forskellige systemer. Senest en radioanordning i cyklistens refleks, som skulle aktivere et ekstra lys, der har til formål at gøre bilisten opmærksom på, at der er en cyklist på cykelstien. En anden (noget ældre) anordning skulle give en hyletone når lastbilen svinger til højre – på samme måde som når den bakker. Disse to systemer lider under det faktum, at en elektrisk eller mekanisk anordning kan gå i stykker – og så er man lige vidt.

 

Jeg skriver for at gøre jer opmærksom på min bekendes forslag igen. Det er genialt i al sin enkelthed. Såre simpelt går det ud på at man skal vende trafikken på cykelstierne. Det vil sige at cyklisterne kommer til at køre i modsatte retning i forhold til al anden trafik. Dette vil betyde, at højresvingsulykker ikke KAN forekomme – cyklisten vil stå på den modsatte side af vejen, og være i sikkerhed for al højresvingende trafik.

 

Jeg ved ikke om forslaget er blevet kasseret, og det ved min bekendte heller ikke. Derfor skriver jeg til jer med forslaget. Jeg håber på snart at høre fra jer, så jeg og min bekendte kan få klarlagt om forslaget er forlagt eller forkastet. 

 

Afsendt til trafikministeriet d. 9 juli 2008.

Svar fra biblioteket!!

Så skete det, jeg fik svar på tiltale:“Hej

Tak for din henvendelse.

Jeg kan oplyse dig om at Aalborgbibliotekerne råder over to nyindkøbte rensemaskiner,der både kan fjerne ridser,fedtede fingre m.v.

Hvis du kommer ud for at vore cd’ere eller dvd film er “uspillelige” må du meget gerne henvende dig til vagthavende i Musik afdelingen. Vedkommende vil så sørge for at få materialet gjort i stand.

Vi indkøber kun nye ex. hvis dette ikke lykkes.

M.v.h.

T. Frantsen.”

Så var min henvendelse var altså totalt unødvendigt. Rart at vide at der er kompetente ansatte på landets biblioteker. lige så rart er det at få svar på sin mail - som man sendte for 10-11 dage siden. Godt arbejde til Aalborg bibliotek!

 

 

Vor fantastiske verden, og de ting vi ikke kan se….

I forgårs tog jeg mig en zapper på fjerneren. Tilfældigvis kom jeg forbi tv-avisen, idet de var ved at afslutte et indslag om nogle Brasilianske indianere. Det viser sig at der findes op mod 500 primitive indivder i den Brasilianske regnskov, som ikke har været kontaktet af mennesker fra “civilizationen”. Den Brasilianske regering har fået taget billederne i et forsøg på at hindre ulovlig skovhugst.

På billedet (herover) ser man hvordan indianerne hæver deres buer imod flyet der tager billederne. Disse indianere går åbenbart ind for den bredest mulige integration - se bare de mange forskellige hudfarver der står side om side. Det er dog et kendt fænomen at samarbejde på tværs af grupper kan fremmes, såfremt der er en fælles fjende - hvilket Sheriff og medarbejdere også illustrerede i deres klassiske forsøg. Dog er det vel mere sandsynligt at der er tale om en form for personlig udsmykning - bestemt af kulturelle normer og regler.

Jeg synes det er meget fantastisk at vi i vore dage, stadig kan finde nye ting, rundt omkring på vores klode. Man skulle synes at sattelitter og almindelig nysgerrighed, havde sat en stopper for at man kunne gennem sig. Imidlertid sker det igen og igen at der dukker ting op som vi ikke har set før (eller meget længe). Senest så vi “Den Blå Fisk” som skulle have været uddød i 70 millioner år, men som trives flere steder i havet.

Måske er der tale om en situation hvor vi som moderne mennesker, er blevet specielt blinde overfor det “there’s hiding in plain sight”. Måske er vi så overbevist om at vi har set og dokumenteret alt, at vi ikke længere leder som vi engang gjorde. Dog kan det også tænkes at det bare ikke er muligt at overvåge hele kloden på samme tid - det ville i hvert fald være noget af en opgave.

Ja ja, så var der indianere i skoven - hvad bliver det næste? Hvad skete der i øvrigt med det kattedyr der hærgede kronvildt på Koldingegnen for nogle år siden? Endnu et mysterie!

Forslag til Aalborg bibliotek (og andre biblioteker)…

Hej Aalborg Bibliotek

Nu har jeg flere gange været ude for, at de cd’er, DVD’er, cd-rommer o.l. jeg har lånt, ikke virker. Da jeg selv har renset flere af jeres cd’er (med rensevæske og en antiseptisk klud), er jeg ret sikker på at det er ridser der er problemet, og ikke fedtfingre.

Jeg ved ikke hvad jeres politik er på området, med tror at det må være en bekostelig affære at erstatte alle de cd’er mv. Imidlertid er jeg blevet opmærksom på at der findes et apparatur der måske kan løse jeres problemer på en noget mere økonomisk måde. En såkaldt cd høvl eller cd sliber fjerner langt de fleste ridser. En model som denne: http://www.bp-electronic.dk/catalog/index.php?cPath=19_55, findes i øjeblikket på markedet. Men jeres behov er nok lidt større, og jeg tænker at der findes nogen i industristørrelse.

Skulle i ikke ønske at indkøbe et sådant apparat, kan jeg oplyse om at der også findes firmaer her i Danmark, som specialiserer sig i at høvle cd’er. Se f.eks. her: http://www.techmedia.dk/files/pdf/ael/2004/ael20bag-2004.pdf.

Jeg ved ikke om det har været til nogen hjælp overhovedet (eller om i allerede er klar over at apparatet findes), men jeg synes bare jeg ville gøre opmærksom på, at der måske var en billigere løsning end den jeg tror i bruger - i.e. at kassere de gamle og købe nye.

Med venlig hilsen

 

Mail afsendt d. 29/5-08

Terrorangreb mod Hyggekrogen!!

Jeg troede ellers at der var et ret effektivt spamfilter på wordpress, men jeg skulle blive klogere! Jeg har netop slettet to kommentarer som lød “Denmark to hell”. Bortset fra den dårlige grammatik, genere det mig egentligt ikke. Folk må mene hvad de vil, de skal bare ikke spamme min blog med unødige/ufaglige kommetarer. Derimod synes jeg at man, som dansker, skulle kigge på den side som “angrebet” kom fra. Det drejer sig om wordpressbloggen “detohell” - jeg afholder mig fra et direkte link, men den kan (næsten) googles (er man lidt ferm, så kan man også gætte den ud fra hvad der står her i indlægget).

Nu skal jeg ikke sprede budskabet om, hvorfor de har webterrorister mener at: ”denmark to hell”, men da jeg, som dansker, har ret meget selvironi, så synes jeg at der er en del sjove billeder på siden (blandt andet en hund med Dannebrog som kappe - det er da sejt). Derudover bør man vælge at trykke på “english translation” og få sig sjove 10 minutter - now that’s baaaaad english.

Jeg burde måske bare lade være med at reagere (intet svar, er det bedste svar), men jeg synes simpelthen at det er ret morsomt, at de/han/hun tror at det kan bringe mit *** i kog, at lave sådan nogle billeder.

Slutteligt, he he, og hav en rigtig god dag.

Om Aalborg bibliotek - anden del….

Nu er det ved at være noget tid sidan at mit indlæg om arketyper på Aalborg bibliotek gik nettet rundt. For det var åbenbart det der skete. I hvert fald kom det rundt i de kredse hvor kommentaren var vedkommende. Aldrig havde jeg drømt om at jeg skulle læse om mig selv, og mine holdninger, på andre blogs end min egen. Ikke desto mindre har den åbenbart vakt en del opmærksomhed i det danske biblioteksvæsen. Så meget at jeg nu synes det er på tide med en opfølger.

Forleden talte jeg med en venlig medarbejder på Aalborg bibliotek. Han forklarede mig at han også var kommet i besiddelse af indlægget. Faktisk var det vidst, hvis jeg har forstået ham ret, gået rundt på det meste af biblioteket, og man har nu valgt “at gøre en række tiltag” (muligvis ikke et ordret citat). Jeg kan kun være glad for at man vælger at lave tiltag! Tiltag er som oftest en god ting. I dette tilfælde ville jeg, i hvert fald, mene at tiltag er godt - tak til Aalborg bibliotek!! Derudover forklarede den venlige medarbejder mig, at det nok var en vikar-type jeg havde haft fat i.

Jeg ved ikke om det var en vikar, men når den venlige medarbejder nu siger det, så er det nok sådan det er. Personligt tror jeg nu (og håber meget på) at jeg bare har fanget den bibliotekar/vikar på et forkert tidspunkt, på den forkerte dag. Jeg skal for fremtiden indgå i en mere fordomsfri dialog med bibliotekarene på de danske folkebibliotekter, for på den måde at undgå eventuelle misfortåelser.

Dog var min ide med forskellige typer af bibliotekarer nok ikke helt af vejen. I mit originale  indlæg (se nedenfor) blev der i flere af kommentarene (i hvert fald to) nævnt bibliotekarer der havde opført sig - hmm - mærkværdigt, i forhold til at de er ansat i et servicefag.

Jeg holder meget af at komme på biblioteket, og kan i som oftest også vældig godt lide de ansatte. Aalborg bibliotek er “vokset” på mig, og virker nu ikke mere så stort, truende og banegårdsagtigt som jeg synes det gjorde i starten. Jeg kan vældig godt lide deres “form” om man så må sige. Det er dejligt at voksenlittratur og børnelitteratur er så klart adskilt. Det er rart når man, som voksenlåner, kommer på biblioteket og ikke behøver at blive overrendt af børn i alle størrelser. Ligeledes forestiller jeg mig at børnene synes det er fantastisk, at være fri for tyssende voksne. Jo, jeg kan skam godt lide Aalborg bibliotek, og det er ikke mindst de ansattes (type etterne) fortjeneste. 

Se det originale indlæg her: http://emiliussen.wordpress.com/2008/02/19/om-aalborg-bibliotek/.

Gangsterheden - nu med egen side…

Ja, det var ikke fordi det tog så lang tid, men nu har gangsterheden fået sin egen side. Det vil sige at den har fået sin egen blog, idet jeg er fattig som en kirkerotte og ikke har råd til at oprette en reel side. Gangsterheden kan besøges her:

www.gangsterheden.wordpress.com

Linket findes også i blogroll’en.

God fornøjelse.

Om Aalborg Bibliotek….

Nu har jeg bevæget mig på Aalborg bibliotek i det sidste 1½ år, og jeg synes faktisk det var på tide at få sagt lidt om det. Mit første indtryk var i sin tid “Banegård”, og det er heller ikke holdt op. Effektivt set er Aalborg bibliotek en stor Banegård, både hvad støjniveau og ekspedition angår. Det er ganske umuligt (hvis man da ikke kommer på de mest skæve tidspunkter) at få ro til at gå og “browse”. Ligeledes er det ganske umuligt at få en ordentlig dialog i gang med personalet. De skal selvfølgelig ikke udvikle sig til en kaffeklub hvor man kan sidde i timer og sludre. Omvendte er det ikke særlig fantastisk bare at får at vide at “det kan jeg sørme ikke hjælpe dig med” (uden der så meget som er skævet til hverken computer eller decimalindex-bog-fidusen).
Der findes åbenbart to former for bibliotikare på AAB. Der er den flinke, imødekommende og aldeles hjælpsomme type. Og så er der den selvhævdende, selv-pinende, “jeg-er-for-vigtig-til-at-sidder-her-og-hjælpe-dig” og ubehjælpsomme type. Heldigvis er jeg mest stødt på den første, men ikke desto mindre kan det gøre mig edderspændt, når jeg møder den anden.

Hvad er det der får folk til at vælge (ja - VÆLGE) et erhverv hvor man, hvis man vælger en bestemt retning, ikke kan undgå personlig kontakt med lånere/brugere/kunder, for bare at sidde og se sur ud bag et skrivebord. Så sent som i dag fik jeg et par ubehøvlede kommentare med på vejen omkring hvor dum jeg var, at jeg ikke fattede, at bare fordi en bog ikke er udlånt, så betyder det ikke at den er hjemme!! Nu er jeg nok ikke ligefrem novice ud i at låne bøger, men jeg var af den opfattelse at man (for det meste) kunne regne med at “varelageret” svarer til listen i computeren.

Det mest fantastiske ved historien er at jeg, få minutter forinden, havde fået hjælp af en anden bibliotekar (type 1), til at finde nogle bøger. Hun spurgte mig om hun skulle hjælpe mig med at finde dem, men jeg tænkte at der var andre kunder, og jeg fik bare et print af en liste med bøgerne på - inklusiv en forsikring om at når de var på listen, var de også i huset. Efter at have ledt en rum tid, og have fundet alle undtagen én, tænkte jeg “den må være blevet nuppet mens jeg gik og ledte efter de andre”. Alligevel tænkte jeg at jeg hellere lige måtte spørge igen, det ville jo være ærgerligt at gå hjem uden bogen, hvis den faktisk var der. Jeg gik hen til den nærmeste skranke, hvor hr. sparsomt-hår-og-store-briller (type 2) sad.

“Jeg leder efter bogen på denne liste som din kollega lige har givet mig, den skulle stå i “zonen”" (zonen er en art kvik-låns afdeling hvor der kun er 14-dageslån). Så kørte maskinen ellers…. “Folk tror altid at bare fordi bogen står som værende hjemme, at den faktisk også er på hylden” sagde type to i det mest arrogante og nedladende tonefald jeg længe har hørt. Det var lige før at jeg tænke - hey, FU!! Men, jeg tog det lidt som en spøg.
Han forklarede at det kunne være at den lå midt mellem to administrative instanser, og at det var derfor den ikke var på hylden. Han kiggede i sin computer og måtte konstatere at det “godtnok var en måned siden den var blevet afleveret sidst”, men han kunne ikke gøre mere.
“Zonen”, forklarede han mig så, som om jeg var åndssvag “er en “selvbetjenings-zone” hvor i SELV må finde tingene (hør: fordi lånere er nogle bidske bæster, der kun kan rode), det kan (hør VIL) vi ikke hjælpe jer med!!”. Det er helt sikker at jeg ikke vil opsøge hr. sparsomt-hår-og-store-briller (type 2) igen - EVER!!

Øv øv og øv igen - Mimer lukker sin brønd…

Så er det sket. Verden måtte sige farvel til Mimers Brønd d. 1/11-07. Det er nu engang synd, det var en vældig hyggelig forretning.Det er dog med god grund at Mimer (i daglig tale Lennart) lukker sin butik i Danmarksgade - Aalborg. Sidste års oversvømmelse, som var årsagen til 4 måneders lukning, krydret med et tyveri der kostede adskillige tusinder blev for meget for den lille butik. Derudover åbnede “Dragons Lair” en butik i Aalborg i den periode hvor Mimers Brønd måtte holde lukket, hvilket medførte en “kundeflugt” - måske snarere en kundeimmigration, idet de ikke kom tilbage.

Imidlertid beholder Mimer sin online brønd som du kan besøge på http://www.mimers-broend.dk/. hvorfor skulle man så gøre det? Jo, ser du!! Sagen er den at Mimer faktisk ofte er billigere en f.eks. førnævnte “Dragons Lair”. Derudover satser butikken hårdt på kundepleje og service, så du er sikret en god behandling når du handler hos dem.

Mimers Brønd specialisere sig i engelsk skønlitteratur og rollespilsbøger (nej, ikke lajve-rollespil). Skønlitteraturen er mest centreret omkring fantasy og science fiction, men der er også enkelte andre genre.

Grunden til overskriften er, at det efterhånden var blevet (for mit vedkommende i hvert fald) et dejligt lille åndehul, i en ellers travl hverdag. Det var en dejlig forretning, hvor man altid følte sig velkommen, og hvor man altid kunne få sig en snak om ALT - fra vigende hårgrænser til den politiske situation i “Forgotten Realms”.

Slutteligt vil jeg bare anbefale at man tager sig et kig i deres varelager på førnævnte adresse.

Find mange bøger i genbrugsen…

Er du interesseret i at finde mange, og ikke mindst billige bøger, så kan jeg kun foreslå at man bevæger sig ud i verden og ser sig om. I første omgang kan man prøve at kigge i diverse genbrugser, her kan fra tid til anden være gode fund. En god ting ved mange genbrugser er at de ikke ser den store værdi i bøger - flere af dem har priser som følger: små bøger 3 kr. og store bøger 5 kr. Det skulle være priser der er lige til at komme over. Nogle af genbruserne er dog en smule prisbevidste og har folk i forretningen som foregiver at vide noget om bøger. I de tilfælde kan bøgerne snige sig op på så uhyrlige priser som 20 kr. og 59 kr. - enkelte endda helt op til 100 kr., men så er den også meget stor.

Jeg kan faktisk anbefale kirkens korshærs butikker - de er som regl rimeligt store, hvilket betyder at de har plads til, og modtager, mange bøger. Ligeledes har de faktisk ofte et system i deres opstillinger - det er klart at de ikke er de billigste, men de har tit en lille godbid til den jævne bibliofil.

MEN - tag dig i agt. Hvad der er pænt og nydeligt udenpå, kan være grimt og slidt indeni. Se godt på bogen inden du køber den. Har den alt for mange ridser, buler og slidte hjørne, eller mangler ryggen og er det tape der hovedsageligt holder den sammen, så er den nok ikke helt så meget værd som det de vil have for den.

En anden mangel der er ved genbrugser er at de ikke ligefrem er særligt vedvarende i deres udvalg - du kan ikke regne med at finde en bestemt bog. Man kan heller ikke regne med at bogen man har kig på, er der om fire dage, for der er andre derude i verden som har samme interesser og ideer som dig. Med den i baghovedet skal man nok købe først og spørge bagefter, så er man på den sikre side - det er jo trist at gå glip af en H.C. Andersen førsteudgave, hvis man lige skulle tænke over de fem kroner først.