Troldspejlet - hvorfor jeg hader det, men stadig ser det!!

Ja, jeg synes lissom’ det var på tide at vi fik tingene på det rene. Igennem 10-15 år har jeg fulgt DR1’s “anmelder-progam” troldspejlet, og har set hvordan det kun er gået mere og mere ned af bakke - desværre.

Jeg husker tydeligt da jeg som yngre sad foran kassen og krummede tær (af spændign) over alle de spil, min computer ikke kunne kører og alle de bøger jeg aldrig fik læst. Dengang var det spændende og interessant, og så varede udsendelsen 20-25 minutter. Jeg husker hvordan jeg, og min storebror, kunne tale om tingene vi havde set - være benovet og bjergtaget.

I dag sidder hr. Stegelmann som en jovial, hyggelig, onkel-morfar type, og har åbenbart mistet alle sine tænder, for der er ikke mere bid tilbage i programmet. Okay, det har aldrig været Troldspejlet’s varemærke at skyde nye spil/bøger/tegneserier i sænk med en dårlig anmeldelse, men det er ved at være for tamt. I stedet for at sige: “Spillet er altså ikke særligt godt, i forhold til hvad man kan i dag”, begrænser kritikken sig ofte til: “Man skal nok være meget stor fan af serien, for at gå ud og bruge penge på denne udgivelse”. Det er muligvis rigtigt, men helt ærligt - COME ON!!

Jeg ved ikke om vi skal tage det som et udtryk for, at Troldspejlet bare ikke anmelder det som er noget lort.  Dette ville imidlertid forklare, hvorfor programmet er svundet ind til kun at vare et kvarter. Udover at være forsvindende kort, har man også valgt at fylde programmet med tonsvis af “specials”. Det betyder: “Vi har afholdt [indsæt fancy fantasy/sci-fi/sports-inspireret event], her kommer en lille montage”, eller “vi kan godt finde ud af at [indsæt ting som er computerspil/tegne relateret], så vi har lavet et kurus”. En montage der varer 4-5 minutter, hvilket er lang tid, når man kun har et kvarter. Hele programmer er også forsvundet til specials - disse er dog som sådan fine nok, når bare man ved de kommer. 

Derfor hader jeg Troldspejlet. Jeg bliver dog ved med at se det, fordi jeg stadigvæk kan blive begejstret over de ting de viser. Jeg ser det også fordi jeg synes at hr. Stegelmann er en fremragende vært - det er bare ærgeligt, at hans materiale til tider stinker. Jeg ser også programmet fordi det bliver genudsendt om lørdagen, og der er ikke noget så fantastisk som at spise rundstykker, til lyden af laser-skud og elektroniske eksplosioner.

Snyd og bedrag i Aalborg kommune…

I lørdags var “Earth-day” eller et eller andet i den retning. I al fald var det store-lyseslukker-dag. Det var meningen at man skulle slukke sit lys, og kun have stearinlys tændt - og det have man så! Sagen var den at man, det vil sige jeg, havde set på tekst-tv at Aalborg kommune havde meldt ud, at de deltog i arrangementet.

Jeg må sige at jeg blev slemt skuffet, da jeg med let fugtige øjne, og en tanke rettet mod det promille-tynde ozonlag, kiggede ud i Danmarksgade for at se gadelysene blive slukket. For det var sådan det skulle være - i al fald ifølge tekst-tv. Det var det så åbenbart ikke ifølge lygterne i Danmarksgade. Omtale lygter (som er nogle store s*****r) forblev aktive, og sendte med alle mulige tegn på foragt, deres syghus-skarpe og dræbende lys ned mod den ligblege asfalt.

Det er lige skrapt nok, at kommunen, lysvæsnet, eller hvad det ny hedder, melder ud at de “nok skal deltage”, når det kun indebærer at borgerne i pågældende by slukker lyset. Jeg ved - tilfældigvis - at sagen var fuldstændigt den samme i Fredericia (en kommune der i øvrigt har brugt ca. 100.000 kWh på at køle en skøjtebane ned), her slukkede man, som borger, også sit elektriske lys, og kunne derefter observerer samme ligegyldige indstilling fra gadelygterne - fup og fiduser…

Jeg mener at der bør rejse sig en folkelig opstand mod åndede kommunal-politikerer og deslignende, så de en gang for alle kan få ren besked - de skal ikke udtale sig på vores vegne, uden selv at feje deres egne lamper først. Nemlig.

Bog-ud-hvaffornoget??

Ja, så kom det, det store bogudsalg, og jeg må sige at det var lidt af en skuffelse. Er det bare mig, eller virker det mere og mere til at det er slam-bogs-udsalg. Bøgerne på udsalget i år er mere eller mindre kedelige og jævne - i hvert fald her i Aalborg. Hverken B&I, GAD’s eller Arnold B. har haft nogetsom helst at byde på. Måske fordi at det de, trods alt, har på udsalg, er akkurat det samme i alle butikkerne. Man får derfor ikke noget ud af at gå i én fremfor en anden butik - de har nøjagtigt det samme!!
Dog ligger Arnold B. klart på førstepladsen hvad angår ikke-mainstream litteratur og engelsk litteratur - det vil sige at de faktisk HAR andet end main-stream-bøger. Noget der åbenbart ikke er enhver butik forundt.

Min irritation over bogudsalget ligger nok også i at jeg personligt kun fik brugt 19.90 kr. på dagen (se billedet) et meget lille beløb i forhold til de sidste par år. Derudover synes jeg at jeg kan se flere og flere bøger der er fra årene før - hvilket er ret irriterende, når man nu går efter en udvidelse af bogsamligen.

Alt i alt synes jeg at bogudsalget i år virker fesent og aldeles uvedkommende. Det lugter langt væk af at visse forlag ligger inden med for for store oplag (velsagtens essensen af bogudsalget) af dårlige (absolut IKKE essensen af bogudsalget) bøger , som så skal TVINGES ned over den arme kunde - stakkels os….

Om Aalborg Bibliotek….

Nu har jeg bevæget mig på Aalborg bibliotek i det sidste 1½ år, og jeg synes faktisk det var på tide at få sagt lidt om det. Mit første indtryk var i sin tid “Banegård”, og det er heller ikke holdt op. Effektivt set er Aalborg bibliotek en stor Banegård, både hvad støjniveau og ekspedition angår. Det er ganske umuligt (hvis man da ikke kommer på de mest skæve tidspunkter) at få ro til at gå og “browse”. Ligeledes er det ganske umuligt at få en ordentlig dialog i gang med personalet. De skal selvfølgelig ikke udvikle sig til en kaffeklub hvor man kan sidde i timer og sludre. Omvendte er det ikke særlig fantastisk bare at får at vide at “det kan jeg sørme ikke hjælpe dig med” (uden der så meget som er skævet til hverken computer eller decimalindex-bog-fidusen).
Der findes åbenbart to former for bibliotikare på AAB. Der er den flinke, imødekommende og aldeles hjælpsomme type. Og så er der den selvhævdende, selv-pinende, “jeg-er-for-vigtig-til-at-sidder-her-og-hjælpe-dig” og ubehjælpsomme type. Heldigvis er jeg mest stødt på den første, men ikke desto mindre kan det gøre mig edderspændt, når jeg møder den anden.

Hvad er det der får folk til at vælge (ja - VÆLGE) et erhverv hvor man, hvis man vælger en bestemt retning, ikke kan undgå personlig kontakt med lånere/brugere/kunder, for bare at sidde og se sur ud bag et skrivebord. Så sent som i dag fik jeg et par ubehøvlede kommentare med på vejen omkring hvor dum jeg var, at jeg ikke fattede, at bare fordi en bog ikke er udlånt, så betyder det ikke at den er hjemme!! Nu er jeg nok ikke ligefrem novice ud i at låne bøger, men jeg var af den opfattelse at man (for det meste) kunne regne med at “varelageret” svarer til listen i computeren.

Det mest fantastiske ved historien er at jeg, få minutter forinden, havde fået hjælp af en anden bibliotekar (type 1), til at finde nogle bøger. Hun spurgte mig om hun skulle hjælpe mig med at finde dem, men jeg tænkte at der var andre kunder, og jeg fik bare et print af en liste med bøgerne på - inklusiv en forsikring om at når de var på listen, var de også i huset. Efter at have ledt en rum tid, og have fundet alle undtagen én, tænkte jeg “den må være blevet nuppet mens jeg gik og ledte efter de andre”. Alligevel tænkte jeg at jeg hellere lige måtte spørge igen, det ville jo være ærgerligt at gå hjem uden bogen, hvis den faktisk var der. Jeg gik hen til den nærmeste skranke, hvor hr. sparsomt-hår-og-store-briller (type 2) sad.

“Jeg leder efter bogen på denne liste som din kollega lige har givet mig, den skulle stå i “zonen”" (zonen er en art kvik-låns afdeling hvor der kun er 14-dageslån). Så kørte maskinen ellers…. “Folk tror altid at bare fordi bogen står som værende hjemme, at den faktisk også er på hylden” sagde type to i det mest arrogante og nedladende tonefald jeg længe har hørt. Det var lige før at jeg tænke - hey, FU!! Men, jeg tog det lidt som en spøg.
Han forklarede at det kunne være at den lå midt mellem to administrative instanser, og at det var derfor den ikke var på hylden. Han kiggede i sin computer og måtte konstatere at det “godtnok var en måned siden den var blevet afleveret sidst”, men han kunne ikke gøre mere.
“Zonen”, forklarede han mig så, som om jeg var åndssvag “er en “selvbetjenings-zone” hvor i SELV må finde tingene (hør: fordi lånere er nogle bidske bæster, der kun kan rode), det kan (hør VIL) vi ikke hjælpe jer med!!”. Det er helt sikker at jeg ikke vil opsøge hr. sparsomt-hår-og-store-briller (type 2) igen - EVER!!

Ude med riven!!

Forleden aften sad jeg og så filmen ”Adams Æbler”. Nu skal det nok lige siges at jeg ikke er ret meget til danske film, men jeg havde fået den anbefalet flere gange. Jeg så den…. I halvanden time så jeg den…. Så sluttede den… Jeg kom i tanke om hvorfor det er jeg ikke bryder mig ret meget om nyere danske film.
Hvorfor er det at en dansk film, i øjeblikket ikke bare kan være sjov? De skal altid tjene et ”højere mål” eller ”komme med en relevant kommentar”… Now that’s grade A (censur)… Jeg fatter såre simpelt ikke film som f.eks. ”Adams Æbler”, jo der er de små lækre, danske og satiriske kommentarer som man kan få en lille ”Tø hø” af, men aldrig noget hvor man vrider sig af grin.

Pragteksemplaret af danske film som skal være sjove, men også vil være lidt mere er efter min mening ”Blinkende Lygter” – og så sagde vi alle sammen Ove Ditlevsen !TØ HØ!…. Hvad sker der for de runde vinduer og de sære tilbageblik i den film? Det er da kun til for at de såkaldte intellektuelle, kan vælte sig i deres egen intellektuelle fims. ”Sprængfarlig Bombe” skal for så vidt heller ikke vide sig for sikker, den forsøgte også at være sjov, men den skulle lige lange ud efter folk med kunstneriske evner og visioner (NEJ, jeg kan heller ikke lide Lars Trier) – Jantelov!!!

Når der så endelig er nogen der forsøger at være sjove, for det sjoves skyld (og jeg mener FORSØGER – i.e. ”Polle fra Snave” var ved gud heller ikke sjov, men den forsøgte i det mindste ikke at være andet), er der straks en af disse fise fornemme ”anmeldere” (skal siges med løftede øjenbryn og nedadrettede mundvige), der springer op af hatten med parfume og råber: ”Det er dårlig smag!”.

Min pointe er såre simpel, hvorfor kan en film ikke bare være underholdning? Hvorfor SKAL den absolut sende en relevant kommentar til omverden? Vi trænger til flere hjernedøde actionfilm som dem fra 80’erne og 90’erne. Hvad er der sket med Chuck Norris, Jean Claude Van Damme, Steven Segal og Onklerne Arnie og Sylle? Bring back the good old days!!! Og det er det dansk film mangler! Jeg ønsker mig rendyrket actionfilm, fyldt med fede one-liners, læssevis af zombier, soldater og eksplosioner – på DANSK… Vi må redde dansk film fra den ”dybe filosofi” som den har begivet sig ud i, og nu ikke kan vende tilbage fra.