Arkiv over kategorien Gangsterhed

GTA IV - PS3

Skrevet i Gangsterhed, Spil with tags , , , , den maj 6, 2008 af emiliussen

Så oprandt dagen hvor undertegnede fik gennemført den nyeste tilføjelse til GTA-serien. Hvad er der så at sige om det? Jo, der er det at sige, at spillet er flot. Grafisk set er det en tour-de-force uden lige. Jeg har aldrig set så flot grafik - ikke engang Assasins Creed (PS3) kan følge med. Lydsiden er også helt fantastisk. Der er de forventelige radiostationer, og en hel masse snak mellem de mennesker man bevæger sig omkring. Men jeg fortaber mig.

For den uindviede, er GTA IV et 3. persons actionspil. Man skal som den ulovlige imigrant “Niko Bellic”, forsøge at tilpasse sig det pulserende liv i metropolen “Liberty City”. Som det er klassisk for franchiset er det de ulovlige aktiviteter, der er sat i højsæden. Således kommer man hurtigt til både at skulle stjæle biler, og slå ihjel - det ville ikke være GTA uden de to ting. Man kan nok argumentere for at dette spil kan have en uheldig indvirkning på sarte/svage sjæle. Det er dog nok også pointen. RockStar games sætter, så vidt vides, en ære i at provokere.

Der er i høj grad kælet for detaljerne i spillet. Lige fra skiltet på maven af “that-crazy-guy-on-the-corner”, til de store neonskilte på hovedgaden. Spillet er sprængfyldt med satire og skarpe kommentarer til amerikansk politik. Man skal dog nok være temmeligt velbevandret udi amerikansk kultur, for at fange alle hentydningerne,  men det er ikke noget der er ødelæggende for spillet.

Grafikken og gameplayet er da også helt klart spillets styrke - der er satset på realisme og playability. Det er som om at RockStar er gået “back to basics” med denne udgivelse. Det virker lidt som om at de har fjernet alt det som gjorde forgængeren (GTA: San Andreas) helt fantastisk. Det er tydeligt at man har forsøgt at satse på interpersonelle relationer, fremfor intrapersonelle relationer - det vil sige relationen mellem mennesker, og ikke relationerne i det enkelte menneske. Det er selvfølgelig noget nyt, og det fungere også rigtigt godt. Der var bare ikke nogen grund til at fjerne alt det andet. F.eks. ejer man ikke noget - en restaurant eller natklub. Det er faktisk temmeligt svært at tro på, at  en person der bliver en ledende figur i byens kriminelle miljø, ikke har nogen form for fast ejendom udover hans lejlighed.

Historien følger et klassisk mønster som vi efterhånden kender. Nu skal jeg ikke afslører for meget, men det er faktisk bare en klassisk “hjem, ud og hjem igen” historie. Fortællingen er ikke overvældende nyskabende, men de fleste personer er troværdige. Denne troværdighed bunder også i den enormt flotte motion-capture der er blevet brugt til at lave cut-scenes og karakter-animationer. Man tror næste på, at det er rigtige mennekser.

Alt i alt er der mange, gode og nye tiltag i GTA IV. Der er visse mangler i forhold til tidligere udgivelser, men grafikken, det fantastiske lydspor og den store mængde af hurmor trækker spillet op på et højt niveau. Det er helt klart anbefalelsesværdigt, om ikke andet, så for at nyde det fantastiske sceneri.

29. April 2008 - en hellig dag!

Skrevet i Gangsterhed, Nyheder, Spil with tags , den april 24, 2008 af emiliussen

Nej, det er ikke en stavefejl! Der skulle ikke stå helligdag! Nej, den 29. April er en hellig dag - hellig som i “jeg har “helle” på legehuset”. Og hvorfor så det? Jo, det skal jeg sige dig. Årets mest ventede PS3 spil udkommer - Grand Theft Auto IV (GTA IV). Endelig er det en realitet! Hvad gamere verden over har ventet på siden oktober/november (den første releasedate var i de måneder) er nu virkelighed - på tirsdag (?) sker det - HURRA.

Det kan måske virke uforståligt at et spil kan vække så stort postyr, men når man ved hvad det kommer fra (og det gør jeg) så er der ikke noget at sige til det. Rockstar Games revolutionerede pcspillene med GTA I (skriver ét), hvor de lancerede deres såkaldte “sandbox/roam-free” gameplay. I bund og grund betyder det at man”kan gøre hvad man vil”. Og jo, man kunne gøre hvad man vil. GTA I opfulgtes af GTA London, der bare var en udvidelsespakke til den første. Derefter kom GTA 2 (læg mærke til to-tallet, det var sidste gang vi så arabiske tal i en GTA titel. Grafikken var lysår foran etteren, men gamplayet var det samme.

Så kom Playstation 2!! Indtil GTA III udkom havde PS2′eren bare været “et godt system”, men GTA III revolutionerede (jep, endnu en revolition) PS2-spillene. Med et var GTA løftet op i 3D land. I stedet for at se verden lodret fra oven, var der nu tale om en tredjepersons spil. Gameplayet var, i bund og grund, det samme, men nu var det i 3D!! Efter GTA III, kom GTA Vice CIty. Vice City var et “rushjob”, der var nogle få nye tiltag, men der var ikke tale om nogen revolution ligesom GTA III. Så oprandt dagen hvor mesterværket GTA San Andreas udkom! Her var et spil med rå mængder af ideet og potentiale. Verdnen man bevægede sig i var nærmest uendeligt stor - ca. 60 timers spilletid, og så var alt ikke gjort endnu!

Det er måske svært at forstå på tekst, men GTA-serien er en sjældenhed. Det er en af de serier der bare bliver bedre og bedre for hver sæson. Hvad der kan understrege hvor godt spillet er, er det faktum at GTA III, GTA Vice City og GTA San Andreas, tilsammen har solgt et sted mellem 50 og 60 millioner kopier! Det betyder at alle mennsker i Danmark skulle købe 10 kopier hver - wow!!

GTA IV udkommer som sgt på tirsdag - alle almeldelser har været fantastiske, hjemmesiden gametrailers.com har lavet en times special om spillet og det er ikke engang udkommet endnu. Diverse sider laver nedtællinger og Rockstar Games, ja, de holder helt og aldeles mund - de siger ikke andet end at det udkommer på tirsdag - oh man, it’s such a long time…

Nu med gangsterhed…

Skrevet i Gangsterhed with tags , , den april 7, 2008 af emiliussen

Ja, så fik jeg endelig skudt gangsterhedsprojektet igang. I første omgang bliver der nok kun tale om undersider her på bloggen, men på et tidspunkt kunne det være sjovt at få en rigtig side til det.

Jeg har allerede fået skrevet et underafsnit om gangsterhedshatte, så der skulle være lidt at gå igang med for den flittige læser.

Jeg regner med løbende at opdatere med nye indlæg om andre gangsterhedssager, så det er bare om at holde øje med udviklingen.